Online gaming – sikkerhedstips til forældre og andre voksne med ansvar for børn!

Det er sjovt at spille! Det kan inspirere børn og voksne til at være kreative og lære os mange ting på en legende måde. På samme tid kan gaming også være en af de mest udfordrende ting at forholde sig til som forældre, om det så handler om at sætte regler eller sørge for, at ens barn er sikkert online. Derfor har vi bedt den svenske spilsammenslutning, PRIVO, og Surfa Lugnt, en organisation for online sikkerhed, om at give forældre og andre voksne med ansvar for børn tips om, hvordan man involverer sig i børnenes online aktiviteter.


Velkommen til Jorvik!

Star Stable er et spændende online spil, hvor venskab, mystik og eventyr venter på at blive udforsket på den fiktive ø Jorvik. Sammen med sin hest bliver spilleren en del af en episk historie, når man opdager Jorviks magiske verden fra hesteryg.

Prøv at opleve Star Stable sammen med dit barn!


Sådan arbejder vi med sikkerhed i spillet

Hos Star Stable arbejder vi hårdt hver dag for at give alle vores spillere et sikkert og sjovt miljø. Her er et par eksempler på, hvordan vi arbejder med sikkerhed i spillet:

  • I vores chat kan man ikke dele billeder eller videoer. Det er heller ikke tilladt at dele personlige oplysninger som brugernavne, adgangskoder, virkelige navne, adresser, telefonnumre, e-mail osv.

  • Vi bruger sikkerhedssystemet Crisp Thinking til at overvåge og moderere vores chat. Systemet er baseret på AI og maskinlæring, og det sporer og reagerer på bestemte ord, sætninger og adfærd i chatten. Den understøttes konstant manuelt af moderatorer hos Crisp, som anmelder ethvert tegn på farlig og upassende adfærd. Star Stable følger øjeblikkeligt op på alle anmeldte episoder. Læs mere om vores automatiske overvågning af chatten.

  • Vi arbejder på at anmeldefunktion i chatten, der gør det let at anmelde enhver upassende adfærd.

  • Star Stable deler ikke og vil aldrig dele oplysninger eller kontooplysninger af nogen som helst art med tredjeparter, undtagen i tilfælde af efterforskninger, hvor vi samarbejder med de retshåndhævende myndigheder i de lande, hvor vi arbejder.

  • Vi oplyser vores fællesskab om en række grundlæggende regler for, hvordan man er sikker online.

  • For at få adgang til spillet skal alle spillere acceptere vores vilkår og betingelser. Hvis spillere overtræder disse vilkår og betingelser, risikerer de at blive udelukket fra spillet. Se nogle af vores spilregler.

  • Star Stable overholder de strenge krav, der stilles af PRIVO, som er en uafhængig, tredjepartsorganisation, der tager sig af at beskytte børns personlige oplysninger, der indsamles online.

  • Star Stables privatlivspraksis er oprettet i overensstemmelse med Children’s Online Privacy Protection Act (børns online-privatlivsbeskyttelseslov) (COPPA).


Online sikkerhed er vigtig for os, og vi arbejder hver dag på at give vores spillere en sikker platform.

Hvad kan du gøre som forælder eller voksen med ansvar for børn

I vores chat kan vores spillere skrive til hinanden, få nye venner og arbejde sammen med andre spillere for at løse missioner.

  • Forklar dit barn, at man altid skal være opmærksom, når man kommunikerer med nogen, man ikke kender.

  • Tag dig tid til at sidde sammen med dit barn, lære spillet at kende og tale om, hvordan man interagerer med andre online.

  • Mind dit barn om, at man aldrig skal give personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer eller brugernavn og adgangskode på sociale medieplatforme.

  • Sørg for, at dit barn holder sine login-oplysninger til Star Stable privat, også adgangskoden. Mind dit barn om, at man ikke skal dele login-oplysninger og adgangskode med venner, ikke engang sin bedste ven.

  • Opfordr dit barn til at fortælle dig det, hvis andre spillere spørger om barnets navn, om barnet er alene, eller hvor barnet bor. Der er ikke nogen grund til at stille disse spørgsmål i spillet.


Star Stable forventer, at alle spillere behandler hinanden venligt og med respekt. Hvis dit barn er blevet behandlet dårligt af en anden spiller, så kontakt os med det samme! Vores kundeservice er altid tilgængelig og arbejder hele tiden på at sikre, at vores spillere er sikre og har det sjovt! Kontakt vores support.

Spørg

Spørg dit barn om spillet, hvordan det fungerer, og hvad dit barn synes om det. Vis interesse for de spil, dit barn kan lide, og spørg, om dit barn spiller med andre, om spillene er sjove, eller om der er noget, dit barn ikke har det godt med.

Lyt!

Selv i de sjoveste spil kan der ske ting, som dit barn måske har behov for at tale om. Mind dit barn om altid at møde andre spillere venligt og med respekt, og forklar, at det man gør eller siger online betyder lige så meget og er lige så virkeligt, som det man gør eller siger derhjemme eller i skolen.

Spil

Spil skal være underholdende, og det er sjovt at spille! Det er aldrig for sent for dig som forældre at starte med at spille selv. Det giver dig også en større forståelse for, hvad dit barn er interesseret i og synes er sjovt.

Vil du vide mere?

Se vores forældreside!

www.starstable.com/parents

Få mere at vide om vores spilregler

https://www.starstable.com/en/article/5976