Spilopdatering

Frieser-fest!

14. august 2024

Hej Star-familie! Vi er så glade for at kunne annoncere udgivelsen af den opdaterede frieserhest og et helt nyt belønningssystem!

Den opdaterede frieserhest

Ja, du hørte rigtigt, vores elskede Jorvik-frieserhest har fået endnu en makeover! Denne race er en mangeårig favorit – så vi ønskede at vise den al den opmærksomhed, den fortjente.

Vidste du dette? Frieserhesten er opkaldt efter provinsen Friesland i Holland og var gennem historien kendt som en stærk arbejdshest og en modig kriger i middelalderen! Frieserheste er kendt for deres høje hals, livlige gangarter og kraftige ben. Med sådan en bemærkelsesværdig aura er de ideelle til dressur og til at spille hovedrollen på det store lærred.

Jorvik har brugt frieserheste som landbrugsheste siden det 19. århundrede, men de fik prestige, da efterkommere af Jorviks kongelige blev interesseret i racen. Ved at genindføre dem som heroiske gangere er frieserheste på Jorvik en hyldest til middelalderens ridderlighed.

Mens disse opdaterede frieserheste har samme egenskaber som de særlige Jorvik-frieserheste, er frieserhesten kendt for sin mere prestigefyldte og standhaftige personlighed.

★ Hvor kan jeg få sådan én?

Jorvik Stalden!

★ Hvad koster den?

950 Star Coins.

★ Hvilket niveau skal jeg være i?

Alle vil kunne få én pelsvariant. For at få de andre variationer skal du have nået niveau 9.

★ Hvor mange pelsvariationer har de?

Der er syv unikke pelsfarver, som du kan vælge imellem.

Baroksæt

Med den elegante frieserhest har vi introduceret sæt, der komplementerer deres storslåethed perfekt! Rid ind på dressurarenaen i denne barokinspirerede udklædning. De enkelte dele i sættet Forgyldt glamourøs er designet til at passe perfekt sammen, uanset hvilke farver eller hvilket udstyr du foretrækker. Kollektionen omfatter to komplette hestesæt, samt nogle luksuriøse ting til din karakter! Find genstandene i Jarlaheim.

Pionerstien!

Pionerstien er officielt lanceret og belønner hårdtarbejdende Star Riders med unikke genstande til både rytter og hest. Følg med i de daglige aktiviteter over hele Jorvik, og optjen stipoint undervejs!

Man kan få stipoint en gang om dagen, og man bliver også belønnet for bare at spille spillet! Gennemfør missioner og løb, indsaml genstande osv., så optjener du stipoint! Hver gang du optjener 1000 stipoint, når du milepæle, der låser op for belønninger! Der er 25 milepæle i alt, hvilket betyder 25 glitrende præmier.

Hvis du ikke er Star Rider, vil du stadig optjene stipoint, men du vil ikke kunne få belønningerne. Hvis du vælger at blive Star Rider, får du dem automatisk.

Prøv det, og fortæl os, hvad du synes om Pionerstien! Den vil være tilgængelig indtil d. 4. september.

Kommer i NÆSTE UGE!

Træn din Sjælerytter-magi med Sjælerytterne!

Hav en dejlig uge!

Kram fra dit Star Stable-team ♥