Purple stripe backgroundPurple stars

Andalusier

TYPE

Hest

KRAV

Niveau 5

PRIS

Star coin

950

Racen er selve billedet på den iltre, spanske hest, selvsikker og ædel i sin fremtoning og dybt forankret i ridekulturen og oprindelsen til mange hesteejeres drømme. Hvis du ønsker at opfylde din drøm om en kongelig barokhest, er andalusieren dit bedste bud.

GENERATIONS

1

1.5

2

3

Få hesteracer er så intimt forbundet med Europas historie som andalusieren.

At forklare deres oprindelse og historie fuldt ud er at dykke ned i selve Spaniens historie, for det middelalderlige "Al Andalus" beskrev den muslimske del af Spanien, hvor hesteavl og ridekultur blomstrede og lagde fundamentet for mange moderne racer.

Selvom betegnelserne andalusier og PRE (Pure Raza Espanola) ofte bruges i flæng, så er det kun heste, der er godkendt til officielle stambøger, som er officielt klassificerede som PRE’er.

Den mest berømte blodlinje af andalusiere blev etableret i 1500-tallet af karteusermunkene fra Jerez de la Frontera. Heste af denne afstamning, som kaldes "Cartujanos", er stadig højt eftertragtede i dag og er lige så sjældne, som de er smukke.

Deres adrætte og kompakte bygning, og deres elegante, løftede bevægelser gør andalusieren til den ideelle ridehest, og den var skattet blandt den europæiske adel i flere århundreder.

I dens oprindelsesland var "hestenes konge" dog en værdifuld ledsager i hverdagen og blev brugt på alle områder af spaniernes liv. Andalusierne er fremragende til at arbejde med kvæg, trække vogne eller præsentere sig som stolte paradeheste under "ferias".

Bevaret gennem århundrederne gennem omhyggelig udvælgelse og strenge avlskriterier, har racens udseende ikke ændret sig drastisk. Andalusieren er en velbalanceret hest med gode proportioner og stærkt, rundt kryds, hvilket giver dem en naturlig kapacitet for samling.

De er alsidige heste, som findes inden for alle områder af moderne ridesport, men deres sande talent ligger i den klassiske dressur, hvor de kan trænes til de højeste niveauer af Haute École.

Racen er selve billedet på den iltre, spanske hest, selvsikker og ædel i sin fremtoning og dybt forankret i ridekulturen og oprindelsen til mange hesteejeres drømme.

Hvis du gerne vil opfylde din drøm om en royal barokhest, så er andalusieren det bedste bud.

Sted: Silverglade Gods

VARIATIONER

FLERE RACER